Selv om de fleste mennesker har erfaringer fra eget liv af, hvor godt det føles at blive anerkendt - og selv om Stern, Bae, Schibbye, Jensen og Juul m.fl. gennem de seneste 30-40 år har leveret den teoretiske indsigt i, hvor vigtig anerkendelse er for barnets selvdannelse - så er det vores erfaring, at det er svært at føre ud i praksis.

Det er imidlertid også vores erfaring fra vores arbejde med projekter og kursusforløb i daginstitutioner, at den arbejdsmåde/analysemodel, vi har udviklet, fremmer udviklingen af de voksnes lyst, evne og praksis i en anerkendende retning.

Når fagpersonerne udvikler deres pædagogiske relationskompetence og evne til at anerkende børnene som de er, så giver det stor glæde og udvikling for både børn og voksne - og mere tid til at udfolde livet sammen.

Udsatte børn har allermest brug for anerkendelse, men det er ofte dem, der får mindst af den. For selv om fagpersoner og mange forældre ved, hvor vigtigt det er at anerkende barnet, har de ofte sværest ved det, når barnet ikke trives og gør noget, de synes er forkert eller uhensigtsmæssigt.

Ofte er det ikke nødvendigt at finde ud af, hvad årsagen er til, at et barn har det svært - og dermed tit bliver besværligt for de voksne. Vi har erfaret, at problemer tit opløser sig, når det lykkes for den voksne at møde barnet med anerkendelse.

Kort om kurset
Vi vil introducere analysemodellen og fokusere på voksnes måder at være anerkendende sammen med børn på - med vægt på accept, medfølelse og afgrænsethed.

Målgruppe
Vi henvender os primært til ansatte indenfor småbørnsområdet.

Formen
Kurset består af oplæg og dialog, samt øvelser ud fra konkrete eksempler. Der vil i vid udstrækning blive taget udgangspunkt i deltagernes egne eksempler, erfaringer og problemstillinger. Især udfra erfaringerne/eksempler som deltagerne kan arbejde videre med undervejs i kursusforløbet.