
Anette Krogh
Organisations- og proceskonsulent og psykoterapeut
FAGLIGT
Jeg underviser på Kempler Instituttets konsulent- og organisations uddannelse og som konsulent indenfor organisation, ledelse, supervision og coaching. Jeg er privatpraktiserende psykoterapeut og arbejder primært med par og individuelle og sexologisk rådgivning. Jeg driver også selvstændig konsulentvirksomhed og arbejder med persoanleudvikling, supervision og coaching I organisationer, både private og offentlige. Jeg har gennem mange år arbejdet som leder og som HR Manager og har desuden stor undervisningserfaring indenfor forskellige fagområder og med forskellige metodiske tilgange. BAGGRUND Min uddannelsesmæssige baggrund er en 4-årig gestaltterapeutisk uddannelse fra GIS, voksenpædagogiske og procesorienterede uddannelser samt en sexologisk uddannelse fra DACS. Som uddannet gestaltterapeut arbejder jeg ud fra et oplevelsesorienteret og eksistentielt udgangspunkt. I mit arbejde som parterapeut har jeg fokus på at støtte og udfordrer dem i at blive opmærksom på egne følelser, adfærd, relationer og samtidig at udvikle kompetencer, der gør det nemmere at leve livet både i modgang og medgang Jeg er specielt meget interesseret i vores personlige lederskab og spændingsfeltet mellem de krav som omgivelserne stiller til os - og de muligheder som vi reelt har for at indfri dem. Det er essentielt for mig i mit arbejde, at jeg gennem dialog, interaktion og processer arbejder med at forøge den opmærksomhed, styrke og energi, der er grundlæggende for forandring, personlig udvikling og vækst. Hvordan vi agerer og håndterer vores relationer til omverdenen med vores individuelle personlige kompetencer. Jeg er optaget af, at vi styrker udviklingen af det personlige ejerskab, ansvarsfølelse og oplevelsen af at have et valg. PERSON Jeg er født i 1960 og bor i Randers sammen med min mand John og de to yngste af seks sammenbragte børn. Mit liv har taget mange drejninger, både planlagte og uventede, velovervejede og knap så velovervejede, store glæder og oplevelser. Alt i alt har det givet mig en stor erfaring og indsigt som jeg gerne deler ud af. Jeg har en stor appetit på livet og dets udfordringer og finder min energi i udvikling og nysgerrighed på livet. |
|
Annete Krogh har interviewet tidligere SAS-direktør Susanne Larsen til instituttets præsentationsmagasin i efteråret 2009
|







