- Jeg er nok ikke er en af dem, der er mest procesorienteret på holdet. Jeg har brug for at komme hen til et produkt eller en løsning, så jeg var da lidt bekymret for om, der gik for meget proces i den, siger Kirsten Bentholm.

Hun er leder af IKT-gruppen, som er en selvfinansierende gruppe i Region Midtjylland, der vejleder i brugen af teknologiske hjælpemidler til børn, unge og voksne med handicap.
Kirsten har taget lederefteruddannelse i procesorienteret ledelse.

Og det har hun har haft god glæde af. Ikke mindst i forhold til to centrale udfordringer i hendes lederliv: at motivere medarbejdere og at være godt forberedt til de svære dialoger med ledere og medarbejdere.

IKT-gruppen skaber sit eget fundament
- Vi har nok en meget innovativ tilgang til vores opgaver. Fordelen ved at være indtægtsdækket virksomhed er, at vi har meget høj grad af bevægelsesfrihed.
Men som leder er det også et meget usikkert fundament at navigere ud fra.
Du ikke kender grundlaget ret langt frem i tiden. Vi har få årsaftaler, så vi har en stor udfordring med at være sælgende, siger Kristen Bentholm.

Det stiller særlige krav til medarbejderne.
- De skal være godt motiverede, fleksible og omstillingsparate så de kan løse opgaver her og nu. Det er en meget høj grad af konsulentfunktion. Du står tit alene ude hos kunden, hvor der måske sidder fem forskellige fagpersoner med åbne øjne og ører og venter på, hvad eksperten har at sige. Det kræver en speciel profil af Selvstændighed og omstillingsparathed, siger Kirsten Bentholm.

Der har det været en stor fordel at gå på procesorienteret ledelse.
- Det med at motivere medarbejdere og arbejde som et team. Der har jeg fået noget med hjem nu og her, jeg kan bruge. Jeg er selv midlet, men lærer så måden på Kempler Instituttet, siger lederen, der aldrig har taget en formel længevarende lederuddannelse - trods mange opfordringer.

Det forventes at du taget en lederuddannelse
Kirsten Bentholm har researchet en hel del efter at finde en lederuddannelse, der kunne passe til hende. - Jeg har nok brug for ret hurtigt at se udkommet af min efteruddannelse. Jeg har jeg simpelthen ikke kunnet finde nogen i min research, der rigtig har tændt mig, siger hun, men nævner, at hun p.t. går på den obligatoriske lederuddannelse under Region Midtjylland.

Det umiddelbart anvendelige kan jeg godt lide
At valget endte på en af Kempler Instituttets lederuddannelser skyldes i den sidste ende, at en kollega, talte varme for det. Men der var også er forhistorie.

For år tilbage var Kirsten og hendes kollegaer på institutionen Solbakken på et skræddersyet familie og rådgiver-kursus i tværfaglige grupper, som var sat op af instituttet. Det mener Kirsten er det mest givtige kursus, hun har været på til dags dato.

- Jeg var begejstret for Kempler måden at undervise på. Det der med, at jeg får et værktøj her og nu, som jeg kan gå direkte hjem og bruge. Det er det samme, jeg har været glad for på procesorienteret ledelse, siger Kirsten og glædes over undervisningsformen:

- Jeg kan rigtig godt lide, at underviserne er så lydhøre og tilpasser dagene til hvad der sker i rummet. Det der kommer op på holdet og hvem kursisterne er. Der var for eksempel et tidspunkt, hvor nogle af os foretrak ikke at skifte gruppe, og det accepterede de. Jeg synes tit, jeg har oplevet andre steder, at vi skal igennem et fastlagt program.

Hun anerkender underviserne for, at de tydeligvis har stor ledererfaring at øse fra. De kommer med mange eksempler og ved, hvad de snakker om.

Godt forberedt til de svære samtaler
En centralt lærdom for Kirsten på efteruddannelsen er at sætte sig op til ikke at komme forudindtaget til møde om konfliktpotentielt stof. Hun prøver at forberede sig for ledermøder eller møder med medarbejdere og kolleger, hvor der formodentlig er uenigheder på bordet. Men forsøger også at bruge det i livet med familien derhjemme.

- Det er vigtigt at være godt forberedt før en samtale med konfliktpotentiale med en leder eller medarbejder. Jeg tager Kempler brillerne på og prøver at gå ind til det med åbent sind og uden at være fordømmende og ikke bare sige ”sådan og sådan vil jeg have det”, men lytter opmærksomt til de andres holdninger og adfærd, siger Kirsten Bentholm.

Hun kan godt bruge Kempler-princippet om, at folk altid gør det bedste de kan i en given situation og som sådan skal du forstå deres holdninger eller handlinger.
Også selv om hun indimellem som leder godt kan synes, at en medarbejder kunne gøre lidt mere.

Det behøver ikke gå for tæt på
Kirsten er taget på kempler Instituttet for at blive en tydeligere lederperson. Ikke for at blive endevendt eller gennemrystet. Det er godt tempereret på procesorienteret ledelse.

- Det kan blive lige så personligt, som du har selv har lyst til, at det skal være på procesorienteret ledelse. Der er ikke en forventning om, at du skal vende vrangen ud på dig selv for at være med. Det synes jeg er rart.
Det er ledelse, det handler om, og jeg er på kurset som ledelsesperson. Ikke som privatpersonen Kirsten Bentholm og hele min rygsæk af gode og dårlige ting fra mit tidligere liv, der skal endevendes, siger Kirsten.

Det tværfaglige er god inspiration
Hun nævner,, at der er megen god inspiration at hente i de andres historier fra arbejdsvirkeligheden Det giver flere vinkler på arbejdet og lederskabet.

- Jeg kan for eksempel godt lide de situationsspil vi laver på holdet. Jeg får meget ud af at se, hvordan ord og attitude kan flytte en samtale mellem mennesker - selv i en kunstig situation. Det rammer lige ind, siger Kirsten Bentholm.

Boks
Kirsten Bentholm er afdelingsleder i IKT-gruppen, der er en højt specialiseret selvfinansierende enhed under Region Midtjylland med seks faste medarbejdere og en række eksterne konsulenter tilknyttet.

Gruppen består af ergoterapeuter, cand. IT, en tekniker, administrativ og har p.t. blandt andet tilknyttet talepædagog, sygeplejerske og sundhedsteknologiingeniørpraktikant.
IKT-gruppen vejleder i brugen af teknologiske hjælpemidler til børn, unge og voksne med handicap. En afdeling af Børn og Unge-centret i Region Midtjylland.

Gruppens specialviden spænder fra teknologi og teknik over ergonomi og motorik til pædagogik.
Det kan fx være hjælp til spastiske børn, der ikke kan bruge deres hænder eller ikke har talesprog og så får hjælp af computeren til at tale og lege. Autister eller ADHD, der har svært ved at koncentrere sig, men kan have stor glæde af at bruge computer i skolen.
Kunderne er kommuner, institutioner og også familier.

Læs mere på: www.ikt-gruppen.dk