Infomøde

Kom til gratis informationsmøde hos Kempler Instituttet og hør mere om instituttets værdier, arbejdsmåder samt vores udbud af uddannelser, kurser og konsulentydelser.

Grundlæggende arbejdsmetode

I Kempler Instituttet arbejder vi proces- og oplevelsesorienteret med udgangspunkt deltagernes egne aktuelle dilemmaer og problemstillinger, frem for anonymiserede cases – uanset om det er på vores uddannelser, kurser, workshops eller konsulentopgaver.

Formålet med arbejdsmetoden er at koble læringsprocessen så tæt op til deltagernes hverdagspraksis som muligt. Vi har erfaring for, at denne læringsform:

  • støtter refleksionsprocesser
  • implementering og forståelse
  • giver maksimalt engagement i læringsprocessen

Underviseren sikrer den teoretiske og metodemæssige bredde i udvælgelsen af, hvilke problemstillinger der sættes øget fokus på i undervisningen og kobler de teoretiske oplæg op på dette. (Læs mere her…pdf)

Om Kempler Instituttet

Det er vores mål, at familier, kursister og kunder må opleve at få udviklet nye kompetencer, og at disse kompetencer er implementeret hos den enkelte på en sådan måde, at kommende handlinger vil være præget af værdier og menneskesyn, der understøtter den enkeltes integritet og mulighed for udvikling og forandring.