Links Sitemap
Print Contact
SUPERVISOR uddannelsen del 2
Coaching og refleksionsprocesser

Del 2 omfatter 12 dages undervisning og træning, og sigter mod at udvikle deltagernes færdigheder til at være kompetente udøvere af supervision. Udover det fortsatte arbejde med temaerne fra modul I arbejdes der med at deltagerne øver direkte supervision, coaching og lære at arbejde med refleksive processer.

Der stilles højere krav til deltagernes træning mellem undervisningsgangene. Det forventes, at deltagerne arbejder med supervisionsforløb, og der indlægges tid til træning mellem modulerne.

Der kan afsluttes med eksamen.

Målsætning
At uddanne og træne deltagerne i at give og modtage supervision og coaching fra avanceret begynderniveau til kompetent udøverniveau gennem:
  • Videre udvikling af den enkelte deltagers personlige stil som supervisor og coach.

  • Videre udvikling af den enkelte deltagers fagpersonlige potentiale.

  • Undervisning og træning i avancerede supervisionsteknikker.


Indhold
Uddannelsen sigter imod integrering af faglighed og personlig stil, med særlig fokus på tydeliggørelse og udvikling af den personlige arbejdsform som supervisor og coach. Uddannelsen vil udover videreudvikling af færdigheder beskrevet under del 1, bestå af undervisning og træning og indsigt i faglige og emotionelle sider af supervisorrollen:
  • Afgrænsning af indsigtsorienteret supervision fra coaching og samarbejdstræning.

  • Undervisning og træning i coaching

  • Avanceret inddragelse af gruppen til gavn for processen

  • Træning i begrebet refleksion-in-action

  • Understøttelse af en refleksiv kultur

  • Arbejdet med overføringsreaktioner og parallelprocesser

  • Samarbejdsrelationer i supervisionsgruppen og i sager

  • Forhandling af supervisionskontrakt med institutioner og/eller personalegrupper

  • Supervision, coaching og ledelse

  • Udførelse af direkte supervision og coaching


Målgruppe
Direkte adgang for deltagere fra del 1, eller andre ansøgere med tilsvarende baggrund.
3- og 4-årige uddannelser fra Kempler Instituttet eller anden godkendt uddannelsesinstitution giver også adgang til del 2.

Arbejde mellem modulerne
På del to mødes deltagerne i træningsgrupper mellem kursusgangene.

Mulighed for at tage eksamen
Som afslutning på del 2 kan deltagerne vælge at gå til eksamen.

Det er ikke et krav fra Instituttet, men et tilbud som vil imødekomme ønsker fra deltagere og institutioner om at kunne dokumentere kursusudbytte med et eksamensbevis.

Vi forventer at der i de kommende år vil være stigende krav om godkendelse af supervisoruddannelser og ønsker at imødekomme den udvikling

Datoer 2012
Den 12.-14. september, den 17.-19. oktober, den 29.-31.oktober og den 3.-5. december 2012.

Sted
Kursussted er Kaløvig Center på Djursland, læs mere på www.kalovigcenter.dk. Vi holder meget af dette sted, dets beliggenhed og gode faciliteter for vores kurser og efteruddannelser.

Pris
Uddannelsesafgift for 4 moduler internat af 3 dage kr. 16.550,00 ekskl. moms.
Ophold og forplejning kr. 12.775,00 ekskl. moms.
Har du spørgsmål?
Kontakt
info@kempler.dk
Kempler Instituttet Odder og København telefon +45 8654 4535 Login